Om mig
Jeg hedder Pernille. Jeg har dyrket yoga i ca. 10 år, især hatha og yin yoga. Min interesse blev for alvor vakt da jeg i 2013 var på et 5 ugers yogaophold i Indien. Jeg er uddannet yogalærer i 2021/22. I min undervisning lægger jeg vægt på, at der er plads til alle - og til et lille grin en gang imellem.
Udover at være yogalærer har jeg en coachuddannelse og er uddannet kostvejleder.
I mit arbejdsliv har jeg de sidste mange år været ansat i tekniske forvaltning inden for byggeri og planlægning. Jeg er uddannet jurist fra Københavns Universitet for efterhånden længe siden. Jeg har i mit arbejdsliv efteruddannet mig indenfor personaleledelse, projektledelse, kommunikation og formidling.
Om Stedet
Det er ikke for ingenting mit "yogastudie" hedder Det lille Yogasted. Undervisningen foregår nemlig hjemme hos mig. Holdene er små - 4 til 6 personer.
Der vil blive udbudt særlige yogasessioner fx med fokus på at kunne sove bedre, træning af lænden, træning af skuldre og nakke og yoga for løbere, hvor der er fokus på stræk, smidighed og åndedræt.
Det bliver udbudt via min hjemmeside, og hvis du abonnerer på min nyhedsmail.
Faciliteter:
Der er yogamåtter, blokke, puder og tæpper.
Der er mulighed for omklædning, men ikke bad.